Amopi er en hyggelig kystby, der ligger ca. 6 km syd for hovedstaden Pigadia på øen Karpathos. Selve byen er rolig, og du finder flere smukke strande og tre maleriske bugter, hvor du kan tilbringe en afslappende dag ved havet. Strandene består af småsten eller sand med et klart blåt hav. Nogle af strandene tilbyder udlejning af solsenge med parasoller og en lille taverna, hvor man kan bestille drikkevarer. Området her er klippefyldt, og langs kysten er der en sti, der fører til de forskellige strande. Du vil nyde en fantastisk udsigt, og de virkelig dristige kan springe fra en høj klippe direkte i havet.
Der er ikke noget egentligt centrum, men med et par restauranter, taverner og terrasser er dette en perfekt base for en dejlig tur rundt på øen. Der er meget lidt bus- og taxikørsel i Amopi. Især i den tidlige og sene sæson er der meget få busser og taxaer. Det kan anbefales at leje en bil for at udforske de smukke omgivelser. Er du blevet bidt af tanken om Amope endnu, og har du lyst til en ferie på den skønne ø Karpathos?
Hovedstad:
Hovedstaden er Athen.
Tid:
Grækenland er 1 time foran Danmark.
Sprog:
Det officielle sprog er græsk. Men man kan sagtens klare sig på engelsk (og delvist på tysk).
Penge:
Den officielle møntenhed er euro.
Drikkepenge:
Det er normalt at give ca. 10% i drikkepenge på de græske barer og restauranter.
Strøm:
Strømforsyningen er ligesom i Danmark 220 volt.
Vand:
Det er ikke tilrådeligt at drikke vand fra hanen.
Mad:
Typiske græske retter er Souvlaki, Tzatziki og Mousaka.
Mobiltelefon:
Din danske mobiltelefon virker også i Grækenland.
Rejsedokumenter:
Du skal være i besiddelse af et gyldigt pas.
Scooterudlejning:
For at køre på scooter (og knallert) i Grækenland skal man være i besiddelse af et motorcykelkørekort. Men de græske udlejningssteder accepterer ofte også et knallertkørekort eller almindeligt bilkørekort. Hvis du vælger at leje en scooter eller knallert uden at have et motorcykelkørekort, er det på egen risiko.
Turistskat:
Der skal betales tursistskat på hotelovernatninger i Grækenland. Skatten baseres på hotellets officielle kategorisering og længden af opholdet. I den forbindelse skal du være opmærksom på, at Sunwebs klassificering kan adskille sig fra hotellets officielle kategori.
Skatten betales direkte til indkvarteringen ved ankomst, og følgende satser er gældende pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller med 1 og 2 stjerner: 1,50 €
Hoteller med 3 stjerner: 3,00 €
Hoteller 4 stjerner: 7 €
Hoteller med 5 stjerner: 10 €
Lejlighedshoteller samt lejligheder: 1,5 € - 7 €
Villaer: 10 €